05/11 2025
BLOXHUB og Jordnær Rådgivning lancerer Netværk for Nature-based Solutions
Den 18. november kl. 14 - 16 i BLOXHUB
Hvordan kan naturen blive en aktiv medspiller i byudvikling, klimatilpasning og arealomlægning?
Over hele verden anvendes Nature-based Solutions i stigende grad. I samarbejde med BLOXHUB og The Next Ecology lancerer Jordnær Rådgivning nu et dansk Netværk for Nature-based Solutions.
Netværket forbinder kommuner, virksomheder, designere, investorer og forskere, der arbejder med at skabe naturbaserede løsninger – fra biodiversitet og klimatilpasning til bynatur, arealplanlægning og design. Formålet er at skabe et fælles rum for videndeling, samarbejde og innovation på tværs af sektorer.
Lanceringen finder sted på BLOXHUB i København og markerer starten på et fællesskab dedikeret til at styrke naturens rolle i den grønne omstilling.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her via BLOXHUBS hjemmeside: https://bloxhub.org/event/network-group-launch-nature-based-solutions/









